Udsigterne for den tyske økonomi lyser op

Stemningen blandt de tyske virksomheder lysner mildt op. Ifo's erhvervsklimaindeks stiger til 85,5 point i februar fra 85,2 point i januar. Stigningen skyldes mindre pessimistiske forventninger blandt virksomhederne. Vurderingen af den aktuelle situation forbliver uændret. Økonomien er ved at stabilisere sig på et lavt niveau.

26.2.2024

Fordelingen i de forskellige brancher lyder: 

  • I industrien falder erhvervsklimaet. Den aktuelle situation er sidst blevet vurderet så dårligt i september 2020 og forventningerne til fremtiden er ligeledes pessimistiske. Faldet i ordrebeholdningen fortsætter ufortrødent og virksomhederne annoncerer yderligere produktionsnedskæringer.
  • I servicesektoren stiger indekset. Serviceudbyderne er mere tilfredse med deres nuværende forretning. Forventningerne i sektoren er fortsat pessimistiske, dog en smule bedre end i januar.
  • I handelssektoren falder erhvervsklimaet igen. Virksomhederne er mærkbart mindre tilfredse med den aktuelle forretningssituation. Trods stor skepsis for udviklingen i de kommende måneder er forventningerne i sektoren imidlertid en smule forbedret.
  • I byggesektoren stiger indekset en smule som resultat af virksomhedernes forbedrede vurdering af den aktuelle situation. Forventningerne er modsat faldet til det laveste niveau siden 1991. 

Tysklands regering forsøger at påvirke økonomien positivt med loven "Wachstumschancengesetz", som i øjeblikket stadig mangler politisk godkendelse.

Du finder en detaljeret oversigt over de seneste resultater på ifo’s hjemmeside, også på engelsk.