Atradius – en verdensomspændende koncern med stærk dansk-tysk base

Med en stor dansk kundebase med fokus på det tyske marked, er det et naturligt valg for Atradius at være en del af et dansk-tysk netværk.

Erik Skovgaard Nielsen, Adm. direktør, Atradius Danmark

Atradius, som er et kreditforsikringsselskab, har rødder på det danske marked tilbage til 1922 og forsikrer i dag ca. 20% af dansk vareeksport. Det er således en meget erfaren virksomhed, som i dag er en del af en verdensomspændende koncern.

Og igennem årene har Atradius oplevet, at konkurrenceparametrene har ændret sig. ”I starten handlede det for kunden primært om at være sikre på at få tabet dækket, hvis en køber ikke betalte, men i dag er rollen som sparringspartner og rådgiver i kreditstyringen også blevet en meget vigtig parameter for kunderne som et værktøj til at understøtte salget,” fortæller direktør i Atradius Danmark Erik Skovgaard Nielsen. ”I en tid, hvor vilkårene for at drive virksomhed kan forandre sig meget hurtigt, er det vigtigt at være sikret mod det man ikke kan forudse. Derfor oplever vi også stor vækst i interessen for at forsikre salget”.

Dansk-tysk samarbejde

Derudover er det en stor fordel for kunderne, at Atradius er en verdensomspændende koncern. For de kunder, som eksporterer til andre lande, profiterer kunderne af tæt kontakt til de lokale Atradius kontorer rundt omkring i verden. Bl.a. har Atradius i Danmark tæt kontakt med den tyske afdeling, som tager sig af risikovurderingerne på det tyske marked.

Og netop det tyske marked er meget vigtigt. ”Tyskland er næst efter det indenlandske marked det største for vores kunder. Vi har en stor kundebase inden for fødevarebranchen og blandt virksomheder, som er underleverandører til den tyske industri,” fortæller Erik Skovgaard Nielsen om en af grundene til, at Atradius er medlem af Dansk-Tysk Handelskammer. Således kan Atradius holde sig opdateret på dansk-tyske økonomiske og politiske forhold, komme i kontakt med Handelskammerets eksperter og få adgang til et stort netværk af relevante virksomheder, som alle har dansk-tyske forbindelser.

Teknologi og innovation

Udover det store forretningsfokus på Tyskland er en anden grund til, at Atradius er markedsledende inden for sit felt, at der holdes skarpt øje med megatrends, teknologi og innovation. Der er f.eks. netop udviklet og lanceret en ny løsning til til Microsoft Dynamics Nav, som sikrer automatiske opdateringer og dataintegration med kunderne, og dermed forenkler kundens daglige administration voldsomt.

Atradius er Premium Partner i Dansk-Tysk Handelskammer og var sponsor til vores årsdag 2019.