Tyske virksomheder ser fortsat pessimistisk på fremtiden – ifo falder i oktober

Stemningen i den tyske økonomi forbliver dyster. ifo-indekset er gået yderligere tilbage fra 84,4 point i september til 84,3 point i oktober. Firmaerne er mere utilfredse med de nuværende forretninger, selvom fremtiden ser lysere ud. Trods de forbedrede fremtidsudsigter ser virksomhederne dystert på de næste måneder. Den tyske økonomi står foran en svær vinter. 

02.11.2022

Fordelingen i de forskellige brancher lyder: 

  • I industrien holder pessimismen ved: ifo-indekset er faldet yderligere fra 85,3 til 84,6 procent. Dette skyldes pessimistiske forventninger til fremtiden. Kapacitetsudnyttelsen ligger endnu over det langsigtede gennemsnit.
  • I servicesektoren er indekset kommet sig en smule oven på kollapset i september. Forventningerne er mindre pessimistiske, men meningen om de nuværende forretninger er dårligere.  
  • I handelssektoren er indekset steget. Dette skyldes en bedre vurdering af den aktuelle situation. Dog er fremtidsforventningerne dystre, specielt i detailhandlen. 
  • I byggeriet er forretningsklimaet forværret. Ikke siden januar 2016 har indikatoren for forretningssituationen været lavere. Også forventningerne til fremtiden er uklare. Ordrebeholdningen er nedadgående. 

Du finder en detaljeret oversigt over de seneste resultater på ifo’s hjemmeside, også på engelsk.