Praktikplads AUB-bidrag

© iStock.com/Yuri_Arcurs

Det danske arbejdsmarked mangler erhvervsuddannede indenfor en lang række af faggrupper. Der er behov for at skabe flere praktikpladser, og for at flere unge og voksne vælger at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse. En ny ordning skal skabe flere praktikpladser. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i august 2016 indgået en aftale, der belønner arbejdsgivere, som uddanner elever fra erhvervsuddannelserne.

Arbejdsgivere, der ikke bidrager tilstrækkeligt til at uddanne elever, skal betale et ekstra bidrag til Praktikplads-AUB. Bidraget bliver fastsat individuelt for virksomheden. Virksomheden modtager hvert år i april en forskudsopgørelse med en oversigt med elevpoint og oplysninger om virksomhedens betalinger det kommende år.