Godtgørelse af rejsetider ved udstationering

Hvis arbejdsgiveren midlertidigt sender arbejdstageren på arbejde i udlandet, skal den tid, der bliver brugt på hen- og tilbagerejse, godtgøres.

Dette er blevet besluttet af den tyske Højesteret for arbejdsretssager (Bundesarbeitsgericht, BAG) i en dom af d. 17.10.2018. Parterne i den sag, der ligger til grund for beslutningen, havde en tvist om godtgørelse af rejsetid. Sagsøger er ansat som teknisk medarbejder hos sagsøgte, der er en byggevirksomhed. Han er kontraktmæssigt forpligtet til at arbejde på forskellige byggepladser i ind- og udland. Fra 10. august til 30. oktober 2015 var sagsøger udstationeret til en byggeplads i Kina. Den udstationeringskontrakt, der blev sluttet mellem parterne, indeholdt ingen regulering om betaling af rejsetiden. På ønske fra sagsøger bookede sagsøgte en flybillet på business class med mellemlanding i Dubai, der ikke var væsentligt dyrere, men længere end et direkte fly på economy. Med udgangspunkt i en overenskomstmæssig arbejdskontrakt med en arbejdsdag på otte timer betalte sagsøgte sagsøger en godtgørelse for 32 timer (to udrejsedage og to hjemrejsedage). Faktisk varede sagsøgers udrejse 31 timer i alt og hjemrejsen 38 timer i alt. Med sit søgsmål kræver sagsøger godtgørelse for de resterende 37 timer. BAG har i tredje instans placeret sig på samme side som sagsøger, der har fremlagt, at rejsen til den udenlandske arbejdsplads udelukkende er i arbejdsgiverens interesse.

Praktiske råd
Hvis der ikke eksisterer en kontraktmæssig ordning, kommer godtgørelsen for rejsen an på, om arbejdstageren skulle have en berettiget forventning om godtgørelse. For at komme sådanne uklarheder i forkøbet, kunne man nå til enighed om godtgørelse for rejsetiden, hvilket bestemt er anbefalelsesværdigt. BAG har sendt retstvisten tilbage til den foregående instans og kunne dermed lade det være åbent, om der skulle godtgøres for den samlede rejsetid, eller om kravet kunne begrænses til rejsetiden for det tydeligt kortere direkte fly.