Bioteknologi er fremtidsbranchen i Tyskland - BioNTech sikrer Mainz 1. pladsen

Ifølge en ny undersøgelse offentliggjort af IW Consult er Mainz Tysklands økonomisk mest dynamiske by.

15.12.2022

Mainz er sprunget fra 48. pladsen i 2021 til førstepladsen i 2022 grundet de betydeligt øgede selskabsskatteindtægter. Coronavaccineproducenten BioNTechs succes har givet delstatshovedstaden i Rheinland-Pfalz et milliardoverskud. 

Denne udvikling ses ikke kun i Mainz. Tysklands bioteknologiske industri er i fremgang: virksomheder inden for denne branche har generelt haft økonomisk succes i årene 2020-22, hvor indtægterne er mere end tredoblet. Dertil er Tyskland den største producent og eksportør af medicinsk udstyr i Europa og blandt de største i verden. 

Stort finansieringsbehov og alligevel en af de vigtigste brancher i fremtiden 

At sikre høj finansiering  er dog fortsat en af de største udfordringer. På grund af høje udgifter til forskning og udvikling er der et højt kapitalbehov sammenlignet med andre sektorer. Ser man fremad, vil de demografiske megatrends og øget sundhedsbevidsthed modsat fortsætte med at accelerere produktionen af innovative medicinske og farmaceutiske produkter, og efterspørgslen efter life science vil derfor fortsætte med at stige.  

Forskere fra Handelsblatt Research Institute påpeger i en langsigtet sammenligning, at sektoren fremviser konstant stigende investeringer og antal ansatte og derfor er en af de vigtigste fremtidige brancher i Tyskland.