BDO er ny Legal & Tax partner

I 2018 har vi udvidet vores Legal & Tax Netværk i Tyskland med BDO, som vil bistå Dansk-Tysk Handelskammers medlemmer og danske virksomheder med assistance på det tyske marked.

Dansk-Tysk Handelskammer som døråbner til det tyske marked
For mange danske virksomheder er Dansk-Tysk Handelskammer første tilløbssted, når det gælder rådgivning om det tyske marked. Vi tilbyder selv en række services for danske virksomheder på det tyske marked, som f.eks. partnersøgning, håndtering af tyske emballageafgifter og indberetning af tysk moms.

For videregående og mere specialiserede spørgsmål omkring jura og skat henviser vi dog til vores dansktalende tyske partnere, som har en mangeårig erfaring i rådgivning af danske virksomheder om tyske forhold.

BDO klar med Danish desk
BDO’s revisorer og rådgivere arbejder tæt på tværs af den dansk/tysk grænse. BDO er tilstede i 31 byer i Danmark og 26 byer i Tyskland. BDO har et tæt samarbejde på tværs af grænsen, og tilbyder derfor specialiseret sparring og rådgivning til virksomheder og deres medarbejdere. BDO's medarbejder taler dansk i Tyskland og tysk i Danmark, og kan derfor hjælpe virksomheder med at gøre forretning på begge sider af den dansk/tysk grænse uden sproglige barrierer.

Udover BDO omfatter vores Legal & Tax netværk i Tyskland de tre advokatvirksomheder Andersen Partners, Brock Müller Ziegenbein og Focus Advokater samt de to revisions- og skatterådgivningsvirksomheder BDO og Dantax. Læs mere om vores partnere her.

Mød vores partnere på vores tyske rådgiverdage Du kan møde vores Legal & Tax partnere til en personlig og uforpligtende samtale på vores tyske rådgiverdage. Rådgiverdagene er netop afholdt i København og Kolding og finder sted igen den 30. oktober i Aarhus og den 1. november i København. Du kan sikre dig en plads på rådgiverdagene ved at tilmelde dig her: <link dk events>www.handelskammer.dk/dk/events/