Membernews

Femern samarbejde fejrer 10 års jubliæum

13/10/2017

Tillykke med 10 års udviklingsarbejde for bedre muligheder i Femern-regionen.

Dansk-Tysk Handelskammer ønsker Fehmarnbelt Business Council (FBBC) tillykke med deres 10 års Jubilæum. Jubilæet blev for nyligt fejret ved en ceremoni i Kiel. Her understreger organisationens formand, Siegbert Eisenbach, at Femern Bælt-projektet ikke kun får stor betydning for Danmark og Tyskland, men for hele Europa: ”Det er et projekt, der vil lukke et hul i det trans europæiske transport netværk. Vi ønsker at udvikle korridoren, så den også bliver en fordel for de landsdele, der ligger mellem metropolerne Hamborg og København/Malmö”. For at visionen om vækst og udvikling i Femern-regionen kan blive til virkelighed, er det ikke nok, at Femern-forbindelsen bliver færdig. Siegbert Eisenbach ser forbindelsen som en vigtig bestanddel af infrastrukturen i regionen. ”Men den kan først realisere sit fulde potentiale, hvis vi også forstærker veje og jernbaner, udbygger og bygger nye forbindelser med tilslutning til tunnellen under Østersøen. Det kræver rettidige beslutninger og planer, der ikke standser ved grænsen,” siger han.

Fremmer fælles arbejdsmarkedSlesvig-Holstens minister for økonomi, trafik, arbejde, teknologi og turisme, Bernd Buchholz, er glad for FBBCs indsats: ”Regionen har fået en stemme, der fokuserer på de positive udviklinger. Og netop det er vigtigt, for ellers kunne man få det indtryk, at der kun findes kritikere i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt. Det er jo ikke tilfældet”, siger han. Femern Bælt-forbindelse vil efter hans opfattelse skabe en dynamisk udviklingsakse fra Malmö til Hamburg. ”Det åbner nye muligheder for både økonomisk, videnskabeligt og kulturelt samarbejde, letter uddannelsesmulighederne med faciliteter i nabolandet og fremmer et fælles arbejdsmarked for faglært arbejdskraft.”, siger Bernd Buchholz.

 

Nye uddannelsesmuligheder i Femern-regionen 
Hvor positiv en effekt tværgående bygningsprojekter har på økonomien og regionen, fremhæver Michael Svane, FBBC-næstformand og branchedirektør i DI Transport: ”Først med broen over Storebælt blev Danmark til det, det er i dag. Det var først her, at landet voksede sammen, og der opstod en ny mental geografi. Vi skal gribe de chancer, der opstår med den faste Femern Bælt-forbindelse, både for økonomien i regionen og for folk på begge sider af Femern Bælt.” Michael Svane er overbevist om, at forbindelsen vil give unge i området helt nye muligheder for bo og uddanne sig på den anden side af grænsen.

Samarbejde styrker udviklingen
Michael Svane gav udtryk for optimisme i forhold til en snarlig tysk godkendelse af tunnellen. Han udtrykte samtidig forståelse for de indvendinger, som projektets modstandere og kritikere har fremsat: ”Allerede ved Storebæltsforbindelsen kom vi miljøforkæmpernes betænkeligheder i møde, og der blev taget flere konkrete skridt til at optimere projektet”, sagde han. Efterfølgende har det vist sig, at en stor del af frygten var ubegrundet: ”Østersøen klarer sig bedre end tidligere, de tidligere medarbejdere på færgerne har fået nye jobs og ikke mindst: Der er etableret mange nye virksomheder i aksen København- Aarhus.” Den samme gør sig gældende ved Øresundsbroen, bekræfter Stephan Müchler, adm. direktør for det Sydsvenske Industri- og Handelskammer. ”Netop eksemplet med Øresundsbroen mellem København og Malmö har vist, hvor vigtigt det er, at man tidligt arbejder for at forbedre betingelserne for livet og arbejdet i den fælles region, ved hjælp af konkrete tiltag,” siger Stephan Müchler.