Grøn energi sørger for vækst i Nordtyskland

23.06.2022

Ifølge en ny undersøgelse fra Institut der deutschen Wirtschaft (IW) udvikler Nordtyskland sig på mange områder bedre end Sydtyskland. Heriblandt fremhæver IW følgende faktorer:

  • Vindmølleparker
  • Liquefied Natural Gas terminaler (LNG-terminaler)
  • Overkommelig plads til mennesker og virksomheder

Indtil videre har industrivirksomheder slået sig ned, hvor der er billig og tilstrækkelig energi. Flere og flere virksomheder vælger nu at arbejde med grøn strøm og vedvarende energi, og her er udbuddet større i Nordtyskland.

Derfor investerer mange virksomheder nu i de nordtyske delstater. Eksempelvis bygger Intel en giga-fabrik i Sachsen-Anhalt, Northvolt i Slesvig-Holsten og Tesla i Brandenburg.

Således klatrer Nordtyskland længere op på IW’s regionale ranglister. Dette kan være med til at vende det traditionelle styrkeforhold mellem det købestærke syd og det fattigere nord på hovedet.