Mere vindenergi på vej til Tyskland

01.07.2022

Den føderale regering har nu vedtaget en ‘vind-på-land-lov', der skal bidrage til at accelerere udbygningen af vindenergi og dermed komme tættere på målet om at fordoble elektriciteten fra vedvarende energi i Tyskland inden 2030. 

Den nye lov indeholder bl.a. krav til udvidelse af vindenergi på land, hvilket betyder, at 2 % af de tyske delstaters areal er øremærket vindenergi – i øjeblikket er tallet kun 0,8 %. Dette arealkrav skal implementeres inden udgangen af 2032, og allerede i 2026 skal 1,4 % af arealet være udpeget til vindenergi. 

‘Vind-på-land-loven' og det nye arealkrav betyder yderligere, at især planlægnings- og godkendelsesprocedurer for vindmøller skal fremskyndes og de nødvendige arealer stilles til rådighed af delstaterne. 

Tysklands nye ‘vind-på-land-lov' er godt nyt for danske virksomheder, som er førende inden for udbygning af vindenergi. Vil du læse mere om den grønne omstilling i Tyskland, finder du flere nyheder og informationer her.