Ifo-indekset forværres markant. Den tyske økonomi glider ind i en recession.

Stemningen blandt de tyske virksomheder er markant forværret. Ifo-indekset faldt i september til 84,3 point fra 88,6 i august. Dette er den laveste værdi siden maj 2020. Virksomhederne vurderer udsigterne for de kommende måneder betydeligt dårligere og pessimismen er steget markant.

26.09.2022

Fordelingen i de forskellige brancher lyder: 

  • I industrien er indekset faldet mærkbart. Virksomhederne er mindre tilfredse med den nuværende forretning. De ser på det næste halve år med stor bekymring. Situation er forværret i næsten alle sektorer. Ordrebeholdningen er fortsat faldende. 
  • I servicesektoren er indekset styrtdykket. Virksomhederne vurderer deres nuværende situation væsentlig dårligere, og de forventer også en yderligere mærkbar forværring i de kommende måneder. Især hotelbranchen frygter svære tider. 
  • I handelssektoren er indekset forsat på nedtur. Den nuværende situation er dårlig, og især udsigterne til de kommende måneder er yderst pessimistiske og mørke. I detailhandlen faldt forventningerne til det laveste nogensinde. 
  • I byggeriet er indekset faldet mærkbart, efter at det i sidste måned oplevede en forbedring. Virksomhederne er mindre tilfredse med den nuværende situation. Pessimismen for de kommende måneder er igen tiltagende. 

Du finder en detaljeret oversigt over de seneste resultater på ifo’s hjemmeside, også på engelsk.