15/05/2024
Tyske virksomheder i udlandet er mere optimistiske på trods af usikkerhed
Tyske virksomheder i udlandet ser betydeligt mere optimistisk på den globale økonomiske udvikling end i efteråret. Det viser den seneste rundspørge foretaget af det tyske industri- og handelskammer (DIHK) blandt medlemsvirksomheder i de tyske udenlandshandelskamre. Af de 4.300 adspurgte virksomheder regner 31 procent med en positiv konjunkturudvikling i deres respektive land (mod 22 procent i efteråret). Andelen af virksomheder, som forventer en negativ konjunkturudvikling, falder fra 28 procent i efteråret til 19 procent. Virksomhedernes tillid til den globale økonomiske udvikling er på sit højeste i to år. Verdensøkonomien har vist sig at være modstandsdygtig, men virksomhederne står stadig over for en række udfordringer.