Resultaterne er som følger:
- Stabilitet på trods af usikkerhed: Selvom virksomhederne er positivt stemt ift. den globale økonomi, ændrer tilfredsheden med egen situation og forventningerne sig næsten ikke ift. efteråret. 44 pct. af virksomhederne (mod 45 procent i efteråret) vurderer deres nuværende forretningssituation som god, mens blot 11 procent mener, at den er blevet dårligere (14 procent i efteråret).
- Lav efterspørgsel er med 45 procent fortsat virksomhedernes største bekymring. Derefter følger de erhvervspolitiske rammebetingelser med 43 procent. Risikoen ved mangel på kvalificeret arbejdskraft og stigende lønudgifter er steget siden efteråret og udgør fortsat nogle af de største forretningsrisici.
- Forsyningskæderne fungerer på trods af situationen i Det Røde Hav. Kun 17 procent af virksomhederne anser forstyrrelser i forsyningskæden som en trussel mod deres virksomhed.
- Investeringsniveauet er stort set uændret. 32 procent planlægger at investere mere mod 33 procent i efteråret. Andelen af virksomheder, der planlægger at skrue ned for deres investeringer, falder let til 16 procent. I EU stiger investeringslysten.
På baggrund af analysen vurderer DIHK, at tysk eksport efter en tilbagegang på 1,8 procent i 2023 udviser nulvækst i 2024.
Du kan læse mere om de tyske virksomheders tilstand på udenlandske markeder i DIHK’s World Business Outlook HER (tysk eller engelsk).