Etableringsrådgivning
Når din virksomhed skal etablere sig i Tyskland, er det vigtigt at træffe velbegrundede beslutninger. Vi hjælper dig med at vælge den rette etableringsform og sørger for, at alle juridiske og skattemæssige forhold er på plads fra starten.
Vi hjælper dig med at afklare følgende
- Skal du ansætte en tysk sælger eller samarbejde med en handelsagent?
- Hvilke juridiske og skattemæssige konsekvenser følger med valget af en tysk filial, datterselskab eller repræsentationskontor?
- Har du brug for en tysk adresse eller bankkonto?
- Hvordan håndterer du moms og afgifter ved handel mellem Danmark og Tyskland?
Vores rådgivningsforløb
Vi tilbyder et struktureret forløb, der starter med en indledende samtale, hvor vi afdækker dine behov og giver dig konkret viden om de enkelte emner. Du modtager efterfølgende et skriftligt resumé, som kan danne beslutningsgrundlag for din virksomhed. Når du er klar til at implementere beslutningerne, bistår vores Legal & Tax partnere med:
- Rekruttering og ansættelse af tyske medarbejdere
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter efter tysk ret
- Registrering som arbejdsgiver og indberetning af sociale bidrag
- Selskabsstiftelse eller registrering af filial
- Outsourcing af bogføring og udarbejdelse af tysk årsregnskab
Ansættelse af tysk medarbejder
Ansættelse af tyske medarbejdere er ofte en nødvendighed for danske virksomheder, der ønsker en stærkere tilstedeværelse på det tyske marked. Vi hjælper dig med at forstå, hvordan du bedst ansætter en sælger eller anden medarbejder i Tyskland, og sørger for, at alle regler overholdes.
Vigtige aspekter omfatter
- Skat: Få et tysk skattenummer, så du kan indbetale A-skat som en almindelig tysk arbejdsgiver.
- Social sikring: Det danske selskab får et "Betriebsnummer" og indbetaler derigennem medarbejderens sociale bidrag: Pension, sygesikring og arbejdsløshedsforsikring.
- Lønadministration: Det tyske lønsystem kan være komplekst. Vi tilbyder rådgivning eller henviser til eksperter, der kan håndtere lønninger og sociale afgifter korrekt.
- Kontraktforhold: Ansættelseskontrakter i Tyskland skal overholde tysk ret. Vi sikrer, at din kontrakt er i overensstemmelse med gældende regler for ferie, opsigelse og konkurrenceklausuler m.v.
Dansk-Tysk Handelskammer hjælper med grundlæggende rådgivning eller henvisning til dansktalende rådgivere, når du overvejer at ansætte eller allerede har ansat en medarbejder i Tyskland.
Momsservice
Hvis din virksomhed driver forretning i Tyskland, er det vigtigt at overholde de lokale momsregler. Vi tilbyder fuld momsservice og kan fungere som din momsrepræsentant i Tyskland, så du nemt og effektivt kan opfylde dine forpligtelser.
Vi tilbyder følgende momsservices
- Momsregistrering og ansøgning om tysk skattenummer
- Udarbejdelse af månedlige momsangivelser og årsopgørelser
- Indberetning til Intrastat og det tyske listesystem
- Bistand med momsrefusion og besvarelse af spørgsmål vedrørende moms og skat