Analyse: Green Hydrogen and Power-to-X

Hvordan bidrager grøn brint og PtX til den grønne omstilling? 
Grøn brint og PtX spiller en central rolle i reduktion af drivhusgasudledninger, især i sektorer, der er svære at elektrificere. Teknologierne muliggør omdannelse af vedvarende elektricitet til brændstoffer som ammoniak, methanol og metan, som kan anvendes i tung industri, skibsfart og luftfart. Samtidig fungerer brint som energilager for overskydende strøm fra vind og sol. 

Hvorfor er Tyskland afhængig af import af grøn brint?
Tyskland forventes at få et markant stigende behov for brint, men har begrænset kapacitet til at producere vedvarende energi. Ifølge analysen vil efterspørgslen nå ca. 270 TWh i 2050, hvor kun 31 % kan dækkes nationalt, mens 69 % skal importeres. Dette gør internationale partnerskaber, især med nabolande, afgørende. 

Hvad er Danmarks rolle som potentiel eksportør?
Danmark har gode forudsætninger for at producere grøn brint baseret på vindenergi. Produktionen forventes at overstige den nationale efterspørgsel, hvilket åbner for eksport. Der peges på et eksportpotentiale på over 2 mia. EUR i 2030 og op til 28 TWh i 2040. Udbygning af havvind, blandt andet via energiøer med op til 10 GW kapacitet, understøtter denne udvikling. 

Hvordan adskiller de danske og tyske strategier sig? 
De nationale strategier har forskellige fokusområder. Tyskland og de nordtyske delstater prioriterer især direkte anvendelse af brint, mens Danmark har et bredere fokus på PtX-teknologier og produktion af afledte brændstoffer. Fælles for strategierne er målet om at dekarbonisere industri, transport og energisystemer. 

Hvilke samarbejdsmuligheder findes mellem Danmark og Tyskland?
Samarbejdet rummer konkrete muligheder inden for infrastruktur, transport og energi.

• Et muligt brintrør mellem Esbjerg og Tyskland kan opnå en transportkapacitet på op til 8,6 GW/h.
• Omkring 5.000 lastbiler krydser dagligt grænsen, hvilket skaber potentiale for brintinfrastruktur til tung transport.
• Samarbejde mellem havne kan fremme brugen af brintbaserede brændstoffer i skibsfart.

Derudover peger analysen på, at brintmarkedet sandsynligvis vil være regionalt, hvilket øger betydningen af samarbejde mellem nabolande. 

Hvilke økonomiske og teknologiske udviklinger præger markedet?
Omkostningerne ved produktion af grøn brint forventes at falde frem mod 2050. På kort sigt vurderes lavemissionsbrint fra naturgas med CO₂-lagring at være mest omkostningseffektiv, mens grøn brint kan blive konkurrencedygtig på længere sigt, hvis investeringsomkostninger reduceres. Samtidig er bæredygtighedskrav afgørende, herunder brug af yderligere vedvarende energi og ansvarlig ressourceanvendelse. 

Hvilke politiske initiativer understøtter samarbejdet?
Flere politiske aftaler styrker udviklingen. Esbjerg-erklæringen fra maj 2022 fastlægger et fælles mål om ca. 20 GW grøn brintkapacitet i 2030. Derudover har Danmark og Tyskland indgået aftaler om fælles brintinfrastruktur og energiø-projekter, herunder Bornholm, som forventes at kunne forsyne 4,5 mio. husstande med grøn strøm. 

Sådan er analysen af grøn brint og dansk-tysk samarbejde udarbejdet

Analysen er udarbejdet af Dansk-Tysk Handelskammer og samler eksisterende strategier, studier og projektdata fra Danmark, Tyskland og EU. Den inddrager blandt andet analyser fra energiinstitutter, virksomheder og offentlige myndigheder samt konkrete projekt- og markedsdata.