Tyskland-Briefing Oktober 2026

Den tyske regering forventer højere økonomisk vækst i 2026, mens stigende energipriser, udfordringer i offshoreindustrien og nye politiske initiativer præger udviklingen i Tyskland. I oktoberudgaven af Tyskland-Briefing gennemgår Dansk-Tysk Handelskammer de vigtigste nyheder inden for tysk politik, økonomi og erhvervsliv. Få overblik over vækstprognoser, industriens konkurrenceevne, dansk-tysk energisamarbejde og aktuelle investeringer.
Hvad er de vigtigste nyheder fra Tyskland i oktober 2026?

Den tyske regering har opjusteret sin vækstprognose for 2026 fra 0,5 til 1,3 procent. Fremgangen skyldes især eksporten og statslige investeringer i forsvar og infrastruktur. Regeringen forventer samtidig en vækst på 1,1 procent i 2027 og 0,6 procent i 2028.

Økonomiminister Katherina Reiche vurderer, at den tyske økonomi har lagt nedgangen bag sig. Hun understreger dog, at der fortsat er behov for strukturelle reformer. Regeringen vil blandt andet reducere bureaukratiet, sænke omkostningerne og forbedre virksomhedernes rammevilkår.

Inflationen i Tyskland steg til 3,3 procent i september 2026 sammenlignet med samme måned året før. Det er det højeste niveau siden december 2023. Udviklingen skyldes især stigende energipriser, som påvirker både husholdninger og virksomheder.

Priserne på brændstof og energi til husholdninger steg samlet med knap 15 procent sammenlignet med året før. Benzin og diesel blev godt 37 procent dyrere, mens fyringsolie steg med næsten 75 procent. Omvendt faldt priserne på elektricitet, naturgas eksklusive driftsomkostninger og fjernvarme.

En undersøgelse fra Fraunhofer-instituttet foreslår at etablere en fælles elpriszone for Vestdanmark, Slesvig-Holsten og Hamborg. Formålet er at mindske belastningen af elnettet, reducere omkostningerne og forbedre konkurrenceevnen for regional brintproduktion.

Ifølge IHK Flensburg kan en fælles elpriszone give årlige besparelser på 150-200 mio. EUR gennem lavere omkostninger til håndtering af flaskehalse i elnettet.

Regionale erhvervsorganisationer ser positivt på forslaget, men der er endnu ikke konkrete politiske planer om at gennemføre det. Muligheden drøftes som én af flere løsninger på både forbunds- og delstatsniveau.

Den tyske offshoreindustri er under pres efter to år uden igangsættelse af nye havvindprojekter. Høje omkostninger, stigende renter og politisk usikkerhed bremser udbygningen af havvindenergi.

Ifølge en ny analyse risikerer industrien at miste 23.000 arbejdspladser frem mod 2030 og opleve et samlet omsætningstab på 24 mia. EUR. Havvindprojekter med en samlet kapacitet på mindst 16 gigawatt er i fare.

Udviklingen kan også ramme virksomheder som Siemens Energy og danske Vestas, der risikerer at miste ordrer i milliardklassen. Branchen efterlyser derfor bedre investeringsvilkår, herunder en model med faste afregningspriser for strømmen, for at forhindre, at arbejdspladser og produktion flytter til udlandet.

Tyskland og Frankrig er blevet enige om at arbejde for en lempelse af EU's planlagte regler for nye biler fra 2035. Landene ønsker at reducere CO₂-reduktionskravet fra 100 til 90 procent, så nye benzin- og dieselbiler fortsat kan sælges under bestemte betingelser.

Forslaget indebærer, at bilproducenternes samlede flåde af nye biler skal overholde den lempede grænseværdi for CO₂-udledning. Samtidig ønsker landene strengere krav til, hvor stor en andel af bilernes komponenter der skal produceres i Europa, for at styrke den europæiske bilindustris konkurrenceevne.

Italien støtter forslaget. I Tyskland bakker SPD op og forventer, at elbiler fortsat vil vinde frem. De Grønne og miljøorganisationer kritiserer derimod forslaget for at svække klimaindsatsen.
Ændringerne er endnu ikke vedtaget i EU.

Den tyske regering har indgået en samarbejdsaftale med den amerikanske chipproducent Nvidia om at fremme anvendelsen af kunstig intelligens i industrien. Aftalen blev præsenteret den 19. oktober 2026 på investeringskonferencen Invest in Germany i Berlin.

Samarbejdet fokuserer især på Physical AI, hvor kunstig intelligens integreres i fysiske systemer som industrirobotter. Målet er at kombinere tyske ingeniørkompetencer med moderne AI-teknologi og dermed styrke industriens konkurrenceevne.

Aftalen indgår samtidig i regeringens ambition om at tiltrække flere private og internationale investeringer til Tyskland.

Den tyske regering har forbudt det kinesiske statsrederi Cosco at overtage 80 procent af logistikvirksomheden Zippel i Hamborg. Beslutningen er begrundet i sikkerhedshensyn og risikoen for øget økonomisk afhængighed af Kina.

Zippel har omkring 350 ansatte og spiller en vigtig rolle i containertransporten i Hamborg og Bremerhaven. Virksomheden står blandt andet for videre transport af ankomne varer med tog, lastbil og skib.

Cosco ejer allerede 24,99 procent af containerterminalen Tollerort i Hamborg. I 2022 blev det besluttet, at rederiet ikke måtte eje mere end 25 procent af terminalen.

Arla investerer 35 mio. EUR i sin fabrik i Upahl i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Investeringen skal øge produktionen af skyr som følge af stigende efterspørgsel på det tyske marked.

I første halvår af 2026 steg salget af Arla skyr i Tyskland med 62 procent. Investeringen er dermed et konkret eksempel på en dansk virksomheds udvidelse af sin produktion i Tyskland.

d over de økonomiske og erhvervspolitiske nyheder præger to politiske udviklinger delstaterne Sachsen-Anhalt og Berlin.

Sachsen-Anhalt: AfD får for første gang formandsposten i et delstatsparlament

Tobias Rausch fra AfD er blevet valgt som formand for delstatsparlamentet i Sachsen-Anhalt. Han fik 48 ud af 82 stemmer og dermed også opbakning fra medlemmer uden for AfD.

Ved delstatsvalget i september fik AfD knap 44 procent af stemmerne uden at opnå absolut flertal. Partiets spidskandidat, Ulrich Siegmund, ønsker at stille op som ministerpræsident i december, selvom de øvrige partier afviser et regeringssamarbejde.

SPD, Die Grünen og Die Linke er blevet enige om et fælles grundlag for koalitionsforhandlinger efter delstatsvalget i Berlin.

Partiernes forslag omfatter blandt andet et huslejeloft i offentlige boliger og mulighed for at overtage lejligheder fra store private boligselskaber mod kompensation, hvis selskaberne råder over mere end 10.000 boliger.

CDU og forbundskansler Friedrich Merz kritiserer det mulige samarbejde med Die Linke. SPD og Die Grünen har allerede godkendt sonderingspapiret med stort flertal. Die Linke skal tage stilling den 31. oktober. Hvis alle tre partier godkender grundlaget, kan koalitionsforhandlingerne begynde i november.

Dansk-Tysk Handelskammer samler i Tyskland-Briefing udvalgte nyheder fra Tyskland inden for politik, konjunkturer og erhvervsliv.

Oktoberudgaven præsenteres af Ninna Suhr Poulsen, Head of Members & Communications i Dansk-Tysk Handelskammer.

Handelskammeret er en medlemsbåret organisation, der arbejder med at bringe mennesker og virksomheder sammen på tværs af den dansk-tyske grænse. Den 10. november 2026 afholder Handelskammeret sin årlige prisuddeling i Aarhus med fokus på dansk-tysk erhvervsliv.

Tyskland-Briefing kan også høres i podcast-apps. Spørgsmål til briefingen kan sendes til nsp@handelskammer.dk.