Danmark-briefing oktober 2026

De økonomiske vismænd forventer en økonomisk vækst på 4,2 procent i 2026. Tidligere lød prognosen på 1,9 procent. For 2027 forventer vismændene en vækst på 1,8 procent, mens beskæftigelsen ventes at stige i begge år.

Særligt medicinalindustrien driver væksten, selvom en betydelig del af produktionen foregår i udlandet. Samtidig advarer vismændene mod en for lempelig finanspolitik, da det strukturelle underskud kan nå den lovbestemte grænse i 2027.

Vismændene vurderer desuden, at det finanspolitiske råderum frem mod 2035 udgør omkring 11,5 milliarder EUR. Det er betydeligt mindre end regeringens vurdering.

Den danske regering lægger i sit finanslovsudspil for 2027 op til skattelettelser på omkring 1,35 milliarder EUR frem mod 2030. Blandt forslagene er en gradvis sænkning af selskabsskatten fra 22 til 19 procent over tre år. Fra 2028 vil regeringen desuden begrænse fradraget for renteudgifter og anden negativ kapitalindkomst.

Finanslovsudspillet indeholder også nye investeringer og tiltag på flere områder:

• Forsvar: Omkring 2,95 milliarder EUR ekstra i 2027, så forsvarsudgifterne når 3,5 procent af BNP.
• Uddannelse: Omkring 121 millioner EUR til skoler.
• Kunstig intelligens: Omkring 27 millioner EUR til en ny AI-fond, der blandt andet skal understøtte brugen af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning.
• Offentlig transport: Gratis offentlig transport for unge under 22 år.

Regeringen planlægger desuden højere pensionsydelser til udvalgte grupper og gratis tandbehandling til omkring 500.000 mennesker. Samtidig lægger udspillet op til delvise nedskæringer i studiestøtten.

De nordiske lande er blandt verdens mest produktive økonomier. En undersøgelse fra Copenhagen Economics advarer dog om, at landene risikerer at miste konkurrenceevne i forhold til USA.

Særligt komplekse regler og forskelle mellem de nationale lovgivninger gør det vanskeligere for nordiske virksomheder at samarbejde og vokse. Eksporten udgør omkring 50 procent af de nordiske landes samlede økonomiske aktivitet, hvilket gør internationale konkurrencevilkår særligt vigtige.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, efterlyser derfor et fælles nordisk indre marked.

Der peges samtidig på behovet for reformer inden for selskabsbeskatning, arbejdsudbud og industripolitik. Øgede investeringer i forskning, uddannelse og nye teknologier skal bidrage til at styrke konkurrenceevnen over for Kina og USA.

Inflationen i Danmark nåede 2,2 procent i september 2026, efter at den havde ligget på omkring én procent i begyndelsen af året. Ifølge briefingen skyldes stigningen især højere priser på benzin, diesel og gas som følge af konflikten mellem USA og Iran.

Lønningerne stiger i øjeblikket med 3,3 procent og dermed mere end forbrugerpriserne. Det betyder, at købekraften foreløbig fortsætter med at vokse. Faldende fødevarepriser og afskaffelsen af elafgiften er samtidig med til at begrænse inflationen. Uden afgiftslettelsen ville inflationen ifølge bankøkonomer ligge på knap tre procent.

På boligmarkedet i København vurderer Nationalbanken nu udviklingen mindre kritisk end for et år siden. Efter en periode, hvor lejlighedspriserne steg med 20 procent på et år, er udbuddet af ejerlejligheder begyndt at vokse. I september faldt priserne for første gang mærkbart.

Nationalbanken vurderer derfor, at den tidligere uholdbare prisudvikling foreløbig er stoppet. Der er dog fortsat risici på boligmarkedet.

De stigende energipriser gør produktionen dyrere for den danske isoleringsproducent Rockwool. Samtidig styrker de virksomhedens konkurrenceposition over for oliebaserede isoleringsmaterialer.

Mens priserne på plastbaseret isolering er steget med 30 til 40 procent, vokser efterspørgslen efter stenuld. Rockwool vinder markedsandele og øger både omsætning og afsætning på trods af den svage byggeaktivitet i Europa.

Efterspørgslen stiger især i Nordamerika. Derfor leverer Rockwool yderligere isoleringsmaterialer fra Europa til USA.

For at begrænse risikoen ved svingende energipriser har Rockwool prissikret 75 procent af sit energiindkøb for det kommende kvartal. På længere sigt planlægger virksomheden at elektrificere produktionen. På grund af utilstrækkelig elnetkapacitet i Tyskland foretrækker Rockwool dog placeringer i Frankrig, Spanien, Nederlandene og USA.

Den tyske vindmølleproducent Nordex har hævet sin indtjeningsprognose for 2026 markant. Den forventede overskudsgrad stiger fra tidligere 8-11 procent til 11,5-12,5 procent. Det skyldes blandt andet en bedre udvikling i projektforretningen og højere indtægter fra serviceaktiviteter.

Analytikere forventer, at de forbedrede indtjeningsudsigter også kan få en positiv effekt på aktien i den danske konkurrent Vestas. Vestas havde dog allerede offentliggjort overraskende stærke resultater i sin halvårsrapport, og derfor kan den yderligere kursreaktion blive begrænset.

Nordex-aktien steg med 8,7 procent efter opjusteringen.

Danmark står over for vigtige beslutninger inden for både forsvarspolitik og beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indkøb af nye fregatter: Danmark ønsker at erstatte sine aldrende fregatter og undersøger tilbud fra flere europæiske NATO-lande. Den sydkoreanske skibsproducent HD Hyundai Heavy Industries tilbyder hurtigere levering og priser, der ligger 20 til 30 procent lavere. Virksomheden er dog udelukket fra den aktuelle anskaffelse, fordi de politiske aftaler kræver en europæisk NATO-leverandør.

Europæiske leverandører tilbyder fordele inden for fælles uddannelse, vedligeholdelse, reservedele og militært samarbejde. Eksperter anbefaler alligevel at undersøge det sydkoreanske tilbud for at styrke Danmarks forhandlingsposition.

Beskyttelse af personoplysninger: Mere end 1.000 virksomheder og organisationer har adgang til det danske CPR-register, uden at staten aktivt kontrollerer deres it-sikkerhed.

Via virksomheden Pays' adgang er personoplysninger om angiveligt 8,7 millioner mennesker blevet hentet. Den formodede hacker skal have foretaget 14,9 millioner registeropslag på ti dage. Selve CPR-registeret blev ikke hacket. I stedet blev virksomhedens utilstrækkeligt beskyttede adgang udnyttet.

It-sikkerhedseksperter efterlyser derfor strengere adgangskontrol, regelmæssige sikkerhedstjek og bedre overvågning af usædvanlige opslag i registeret.

Betalingsappen MobilePay introducerer digital aldersverifikation, så brugerne kan bekræfte deres alder direkte i appen. Funktionen bliver gradvist tilgængelig for omkring 4,8 millioner danske brugere.

Supermarkedskæden Rema 1000 vil fremover acceptere den digitale aldersbekræftelse ved køb af aldersbegrænsede varer. Funktionen kan også blive relevant i nattelivet, eksempelvis ved køb af alkohol.

Den digitale aldersverifikation erstatter dog ikke officiel legitimation, men supplerer de eksisterende muligheder for at dokumentere sin alder.