Resultaterne er som følger:
- 26 procent af virksomhederne vurderer deres nuværende forretningssituation som dårlig, mens kun 23 procent betegner den som god.
- 33 procent forventer en forværring af forretningerne, mens kun 13 procent ser positivt på udviklingen.
- De mest udbredte forretningsrisici er energi- og råvarepriser, som 70 procent af virksomhederne angiver som en udfordring. 58 procent peger på usikre økonomisk-politiske rammebetingelser, 57 procent på stigende personaleomkostninger og 56 procent på svag indenlandsk efterspørgsel.
- Eksportudsigterne for industrien er også blevet forværret. 29 procent af virksomhederne forventer faldende eksport, mens 19 procent regner med stigende eksport.
- Investeringslysten i Tyskland er fortsat lav. 23 procent af virksomhederne planlægger at øge deres investeringer, mens mere end hver tredje forventer at reducere investeringsbudgetterne.
- Knap hver fjerde virksomhed planlægger at reducere antallet af medarbejdere, mens kun hver tiende forventer at ansætte flere. Samtidig fylder manglen på faglært arbejdskraft mindre end tidligere.
DIHK’s budskab er klart: Tyskland kan kun i begrænset omfang påvirke de geopolitiske risici. Derfor bør den tyske regering handle hurtigt på de strukturelle udfordringer i hjemlandet.
Undersøgelsen blev gennemført i forsommeren 2026. Du kan læse den fulde rapport på tysk på DIHK’s hjemmeside.