Anne Rasmussen
Senior Membership & Event Manager Medlemmer og kommunikation
+45 32 83 00 63 ar@handelskammer.dkVores Årsdag med generalforsamling, konference og efterfølgende networking fandt sted onsdag den 21. maj 2025 hos Den Tyske Ambassade i København.
På generalforsamlingen blev to nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen. Vi byder Pernille Haaning, CEO & VP Offshore Development Denmark, RWE Renewables Denmark A/S, og Andrea Waenerlund, CEO, Siemens A/S, velkommen i bestyrelsen. Martin Neubert og Ilonka Nußbaumer fortsætter som henholdsvis formand og næstformand. Vi ser frem til det videre samarbejde.
Vi sagde farvel til Astrid Bednarski og Lukas A. Lausen som medlemmer af bestyrelsen. Tak for jeres indsats og engagement i bestyrelsesarbejdet.
Årets tema var "Stronger Together: Denmark and Germany for a Competitive Europe". Europa står ved en økonomisk-politisk skillevej: Den globale konkurrence skærpes, og de geopolitiske spændinger vokser. Samtidig sætter EU og den tyske regering nye industripolitiske initiativer i gang – blandt andet med Clean Industrial Deal og en investeringspakke på 500 milliarder euro. I centrum står konkurrenceevnen hos de mellemstore industrivirksomheder, som er en bærende kraft i både Tyskland, Danmark og resten af Europa.
Årsdagen 2025 satte fokus på, hvordan det dansk-tyske samarbejde kan styrke det industrielle erhvervsliv – og hvilke beslutninger på europæisk plan der er nødvendige for en fremtidssikret industripolitik.
Dr. Nicole Hoffmeister-Kraut, minister for økonomi, arbejde og turisme i delstaten Baden-Württemberg, fremhævede i sin keynote delstatens rolle i den europæiske industripolitik og i det dansk-tyske samarbejde.
En stor tak til Louise Elholm, Anette Snedgaard Galskjøt, Lars Havsteen Jensen, Mette Lorentzen og Peter Friedrich for deres engagerede deltagelse i paneldebatten. Deres bidrag satte vigtige perspektiver og gav debatpanelet stor værdi.
Vi takker Markus Bollmohr og Den Tyske Ambassade i København for det gode samarbejde og den værdifulde støtte i forbindelse med arrangementet.
Stor tak til alle medlemmer og partnere, der deltog i årsdag.
Stor tak til vores sponsor og Tax Partner DanTaxLegal.
Senior Membership & Event Manager Medlemmer og kommunikation
+45 32 83 00 63 ar@handelskammer.dk