Logo for Dansk-Tysk Handelskammer
  • News

Danmark briefing november 2026

Hvordan står det til med de danske konjunkturer? Hvad sker der i dansk politik? Hvad snakker danskerne om? Alt dette gav Gesche Lohnmann svaret på i vores online morgenbriefing på tysk "Danmark-Briefing på 10 minutter".

Dänemark-Briefing
© codzilla_swiss / unsplash

De vigtigste temaer i briefingen fra november 2026

Hvor høj er inflationen i Danmark?

Inflationen i Danmark lå i oktober på 2,2 procent. Kerneinflationen faldt fra 1,9 til 1,7 procent. Stigende priser på energi, benzin, diesel og husleje blev delvist opvejet af faldende fødevarepriser. Økonomer vurderer udviklingen i kerneinflationen positivt, da de højere energipriser indtil videre kun i begrænset omfang har påvirket priserne på andre varer. Stigende energiomkostninger i vintermånederne kan dog øge prispresset. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv vurderer, at inflationen kan nå op på 2,5 til 3 procent, hvis energipriserne forbliver høje. Højere transport- og energiomkostninger kan i så fald også føre til prisstigninger på fødevarer og andre forbrugsvarer.

Hvorfor stiger den danske eksport så markant?

Danmarks eksport steg med 4,7 procent i tredje kvartal. Den samlede eksportfremgang udgjorde omkring 3,6 milliarder EUR. Særligt søfarten bidrog til væksten med omkring 2,1 milliarder EUR, mens handel med varer uden for Danmark tegnede sig for yderligere cirka 1,1 milliarder EUR. En væsentlig årsag til udviklingen er højere fragtrater. På ruten mellem Shanghai og Rotterdam er transportpriserne tredoblet siden februar. Det skyldes blandt andet houthimilitsens angreb på handelsskibe i Det Røde Hav. Dansk Erhverv påpeger dog, at søfarten og handel med varer uden for Danmark tilsammen står for omkring 87 procent af eksportvæksten. Fremgangen er dermed koncentreret om få områder. Samtidig nåede overskuddet på Danmarks betalingsbalance et nyt rekordniveau på omkring 39 milliarder EUR i årets første ni måneder.

Hvilke skattelettelser planlægger den danske regering?

Den danske regering har sammen med Dansk Folkeparti indgået en aftale om skattelettelser på i alt omkring 1,5 milliarder EUR over tre år. Tiltagene skal give både borgere og virksomheder økonomiske lettelser. I 2027 planlægges lavere afgifter på brændstof, som skal gøre benzin og diesel omkring 27 cent billigere pr. liter. Derudover skal to ekstra indkomstskattetrin afskaffes. Det vil især komme personer med høje indkomster til gode. For virksomhederne er der planlagt en sænkning af selskabsskatten fra 22 til 19 procent. Regeringen udskyder desuden planlagte afgiftsstigninger på elbiler med et år og forbedrer vilkårene for aktieinvesteringer. For at finansiere skattelettelserne skal visse køretøjsafgifter og andre afgifter på længere sigt stige. Samtidig bortfalder nogle skattefordele for virksomheder.

Hvordan skrider planerne om brintrørledningen mellem Danmark og Tyskland frem?

Den planlagte brintrørledning fra Danmark til Tyskland har opfyldt en vigtig forudsætning. Danske virksomheder har reserveret kapacitet på i alt 0,557 gigawatt og dermed oversteget minimumskravet på 0,5 gigawatt. Den danske transmissionssystemoperatør Energinet kan derfor arbejde videre med planlægningen af rørledningen fra Esbjerg gennem Jylland til Tyskland. Rørledningen skal forsyne tyske industrivirksomheder med grøn brint og dermed muliggøre mere klimavenlige produktionsprocesser. Tyskland støtter desuden tre brintprojekter i Esbjerg, Vejen og Kassø med i alt omkring 1,2 milliarder EUR. Reservationerne er dog ikke bindende før udgangen af 2027. Virksomhederne kan derfor stadig trække deres tilsagn tilbage.

Hvordan vil Danmark anvende kunstig intelligens i den offentlige sektor?

Fra den 1. februar 2027 skal en ny lov gøre det lettere at anvende kunstig intelligens i danske offentlige institutioner. Myndighederne vil blandt andet kunne bruge AI i forbindelse med medicinske undersøgelser, beskæftigelsesindsatsen og ældreplejen. Digitaliseringsminister Christina Egelund ønsker at fjerne juridiske usikkerheder og gøre den offentlige forvaltning mere effektiv. De eksisterende databeskyttelsesregler skal fortsat gælde, og fuldautomatiske myndighedsafgørelser vil stadig være udelukket. Dataetisk Råd kritiserer de vidtgående beføjelser og efterlyser målrettede tilladelser til de enkelte anvendelsesområder. Egelund ønsker derimod generelle regler, som kan skabe et fælles juridisk grundlag for forskellige AI-anvendelser. På længere sigt skal brugen af AI forbedre de offentlige ydelser og mindske Danmarks afhængighed af amerikanske teknologileverandører.

Hvordan støtter Danmark Ukraine?

Danmark stiller omkring 640 millioner EUR til rådighed for Ukraine gennem sin 32. militære støttepakke. Størstedelen af støtten går til luftforsvaret. Midlerne kommer fra det danske forsvarsbudget, da en del af de planlagte udgifter endnu ikke er blevet anvendt. Derudover støtter Danmark Ukraines energiforsyning med omkring 20 millioner EUR. Baggrunden er russiske angreb, som i stigende grad fører til strømafbrydelser. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede støtten i forbindelse med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs besøg. Samtidig finder der forhandlinger sted i Abu Dhabi mellem Ukraine, Rusland og USA om en mulig afslutning på krigen og sikkerhedsgarantier. Rasmussen hilser samtalerne velkommen og understreger betydningen af europæisk deltagelse.

Hvorfor opjusterer Mærsk sine forventninger til året?

Den danske logistikkoncern A.P. Møller-Mærsk har endnu en gang opjusteret sine forventninger til året. Virksomheden forventer nu et årligt driftsresultat på 6,9 til 7,3 milliarder EUR. Høje fragtrater og en stabil efterspørgsel efter transportydelser understøtter forretningen. I tredje kvartal steg driftsresultatet før afskrivninger med 75 procent til omkring 4,6 milliarder EUR. Samtidig lå driftsresultatet omkring ti procent under analytikernes forventninger, særligt inden for den vigtige containerforretning. Koncernchef Vincent Clerc ser yderligere efterspørgsel som følge af investeringer i elektrificering og infrastruktur til kunstig intelligens. Geopolitiske konflikter og flaskehalse påvirker dog fortsat stabiliteten i de internationale forsyningskæder. Analytikere sætter desuden spørgsmålstegn ved den langsigtede indtjening, hvis handelsruterne normaliseres, og flere containerskibe kommer på markedet.

Hvordan udvikler Ørsteds forretning inden for havvind sig?

Den danske energikoncern Ørsted øgede kvartalsomsætningen i sin havvinddivision med 75 procent til omkring 2,1 milliarder EUR. Højere elpriser, kraftigere vind og øget produktionskapacitet bidrog til væksten. Omsætningen fra eksisterende havvindmølleparker steg med tolv procent til omkring 790 millioner EUR. Elhandel og byggekontrakter, særligt i forbindelse med havvindmølleparken Hornsea 3, bidrog også til de højere indtægter. Driftsresultatet før afskrivninger steg med 68 procent til omkring 500 millioner EUR. Samtidig medførte nedskrivninger på omkring 420 millioner EUR et driftsunderskud på cirka 140 millioner EUR. I oktober færdiggjorde Ørsted desuden den amerikanske havvindmøllepark Revolution Wind, som tidligere havde været påvirket af politisk besluttede byggestop.

Hvorfor investerer den danske eksport- og investeringsfond EIFO i Tekever?

Den europæiske forsvarsteknologivirksomhed Tekever åbner sin første skandinaviske afdeling i Odense. Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) investerer omkring 13 millioner EUR i virksomheden. Investeringen indgår i en finansieringsrunde på omkring 500 millioner EUR, som skal understøtte Tekevers videre vækst. Virksomheden udvikler autonome, AI-styrede droner til overvågning og rekognoscering. Teknologien er allerede blevet anvendt i stort omfang i Ukraine. Med placeringen i Odense får Tekever adgang til specialiserede virksomheder og forskningsinstitutioner inden for droner, robotteknologi og testteknologier. Virksomheden planlægger et tæt samarbejde med danske teknologivirksomheder og regionale forskningspartnere. EIFO har desuden til hensigt at øge sine årlige forsvarsinvesteringer til omkring 400 millioner EUR frem mod 2030.

Hvilken betydning har den nye lufthavn i Ilulissat for Grønland?

Med åbningen af lufthavnen i Ilulissat er det største infrastrukturprojekt i Grønlands historie afsluttet. Den første direkte flyvning fra København markerede den nye forbindelse, som åbner mulighed for internationale flyforbindelser til Nordgrønland. Efter Nuuk og Qaqortoq er Ilulissat den tredje lufthavn i det omfattende udbygningsprogram. Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen betegner åbningen som en historisk milepæl. Danmarks finansminister Peter Hummelgaard fremhæver ligeledes lufthavnens betydning for forbindelsen mellem Danmark og Grønland. Nielsen efterlyser yderligere forbedringer af transportinfrastrukturen for på længere sigt at fremme den økonomiske vækst i hele Grønland.

Leder du efter noget andet?

I vores informationscenter kan du finde de seneste nyheder, downloads, videoer, podcasts...

Gå til infohub