Det skal Danmark og Tyskland reagere på i fællesskab. For vores infrastruktur bliver ikke kun mere digital, men også i stigende grad forbundet på tværs af grænserne. Når vi bygger infrastruktur sammen, skal vi derfor også organisere sikkerheden omkring den sammen.
Energiø Bornholm viser konkret, hvad det betyder. Med nye elforbindelser gennem Østersøen bliver de danske og tyske energisystemer endnu tættere forbundet. Men netop tæt forbundne, fælles systemer skal også beskyttes i fællesskab. Det handler ikke længere kun om fysisk infrastruktur som kabler og transformerstationer. Digitale styringssystemer samt digital kommunikation og dataudveksling er centrale dele af infrastrukturen – og dermed også en central del af sikkerheden.
Fuldstændig beskyttelse er imidlertid ikke mulig. I stedet for udelukkende at spørge, hvordan vi kan forhindre angreb, bør vi i højere grad fokusere på, hvordan vores infrastruktur kan fortsætte med at fungere, selv når et angreb finder sted. Redundans, backups, alternative kommunikationsveje og hurtige reparationsmuligheder er derfor ikke ekstra tilvalg, men en forudsætning for robuste samfund og økonomier.
Det gælder også krypteringen af vores digitale systemer. Kraftfulde kvantecomputere kan på længere sigt true krypteringsmetoder, som er udbredte i dag. At vente, indtil teknologien er tilgængelig, vil være for sent. Danmark og Tyskland bør i fællesskab identificere de kritiske systemer, der har behov for langsigtet beskyttelse, tidligt afprøve post-kvante-kryptografi og udvikle fælles standarder. Forudsætningerne er gode: Danmark har et stærkt kvanteøkosystem inden for både forskning og erhvervsliv, mens Tyskland har en stor industriel brugerbase og omfattende kritisk infrastruktur.
Fælles infrastruktur kræver fælles resiliens. Danmark og Tyskland bør derfor ikke kun forbinde strøm og data på tværs af grænsen, men også risikoanalyser, stresstests og sikkerhedsstandarder. For vores infrastruktur stopper ikke ved grænsen – og det bør vores sikkerhedsindsats heller ikke.