Logo for Dansk-Tysk Handelskammer

Tysk økonomi vinder fodfæste

  • News

Erhvervsklimaet i Tyskland er i bedring. Ifo-indekset stiger i maj til 87,5 point fra 86,9 i april. Den stigende optimisme skyldes især mindre skepsis i virksomhedernes forventninger til fremtiden, selvom vurderingen af den aktuelle situation er en smule mere afdæmpet. Den seneste tids store usikkerhed blandt virksomhederne er aftaget en smule, og den tyske økonomi er langsomt ved at komme tilbage på sporet.

IFO

Fordelingen i de forskellige brancher lyder:

 

  • Erhvervsklimaindekset i industrien stiger markant. Fremtidsudsigterne er blevet væsentligt opjusteret, og vurderingen af den aktuelle situation er også forbedret. Ordretilgangen er stabiliseret. Den mest markante fremgang ses i fødevareindustrien, mens stemningen i den kemiske industri er blevet en smule mere negativ.
  • I servicesektoren fortsætter den positive udvikling. Optimismen skyldes især lysere forventninger, mens vurderingen af den aktuelle situation er blevet en smule mere forbeholden. Transport- og logistikbranchen har rettet sig efter et stemningsdyk som følge af toldmeldingerne tidligere på året.
  • Også i handelssektoren er der tydelig fremgang. Forventningerne er steget markant i både engros- og detailhandel, og virksomhederne er samtidig mere tilfredse med deres nuværende situation.
  • I byggebranchen stiger erhvervsklimaet for fjerde måned i træk. Vurderingen af den aktuelle situation er blevet mere positiv, og fremtidsudsigterne bliver gradvist mindre pessimistiske.

 

”Den tyske økonomi er langsomt ved at vinde fodfæste igen,” udtaler ifo-præsident Clemens Fuest.

I kategorier:

Leder du efter noget andet?

In our information centre, you can find the latest news, downloads, videos, podcasts...

Gå til infohub