Logo for Dansk-Tysk Handelskammer

Tysk finanslovsforslag: investeringer, strukturelle reformer og konsolidering

  • News

Investeringer i grøn omstilling og infrastruktur, strukturelle reformer og finanspolitisk konsolidering er i fokus i det netop fremlagte finanslovsforslag for 2025 fra den tyske regering, som også sætter de økonomiske rammer frem mod 2029. Prioriteterne for investeringsprogrammet på 500 mia. euro lægges også fast.

IStock
© gopixa / iStock

Regeringen planlægger investeringer i grøn omstilling og infrastruktur for over 115 mia. euro i 2025, hvilket er en stigning på 55 procent sammenlignet med 2024. Niveauet bliver frem mod 2029 øget til knap 120 mia. euro årligt. Regeringen afsætter:

 

  • 22 mia. euro til jernbaneinfrastruktur.
  • Mindst 4 mia. euro årligt til digitalisering.
  • 10 mia. euro årligt til den grønne omstilling.
  • Godt 62 mia. euro i 2025 til forsvarsbudgettet.

 

Den næste prioritet for den tyske regering er strukturelle reformer. Reformerne omfatter blandt andet:

 

  • Kortere godkendelsesprocesser og mindre bureaukrati.
  • Reduktion af energipriserne for både forbrugere og virksomheder.
  • En vækstpakke, der skal fremme private investeringer og styrke tysk erhvervslivs konkurrenceevne.

 

Budgettets tredje prioritet er målet om finanspolitisk konsolidering. Regeringen forventer en nettolåntagning på knap 82 mia. euro i 2025. Derudover planlægger politikerne:

 

  • Besparelser på blandt andet personaleforbrug og administration.
  • Intensivering af indsatsen mod skatteunddragelse og sort arbejde for at styrke de offentlige indtægter.

 

Forbundsdagen, det tyske parlament, begynder behandlingen af finanslovsforslaget i starten af juli, og både Forbundsdagen og delstaternes parlament, Bundesrat, skal efter planen godkende den endeligt i september.

I kategorier:

Leder du efter noget andet?

I vores informationscenter kan du finde de seneste nyheder, downloads, videoer, podcasts...

Gå til infohub