Logo for Dansk-Tysk Handelskammer

Moderat tilbagegang i dansk-tysk samhandel i 2024

  • News

Tysklands samlede eksport og import faldt i 2024 sammenlignet med 2023. Også den dansk-tyske samhandel led et knæk i 2024. Dog viser tallene, at nedgangen i samhandlen mellem Danmark og Tyskland er mindre markant end Tysklands samlede handelsnedgang blandt både EU-medlemslande og på verdensplan. Det viser nye tal fra Statistisches Bundesamt.

IStock

De vigtigste resultater for dansk-tysk samhandel er:

 

  • Tysklands eksport til Danmark er faldet med 1 procent (fra 22,7 til 22,5 mia. euro). Til sammenligning er Tysklands eksport på verdensplan faldet med 2,2 procent (fra 1590,1 til 1555,3 mia. euro) og med 3,3 procent (fra 874,6 til 845,7 mia. euro) blandt EU-medlemslandene.  
  • Tysklands import fra Danmark er faldet med 1,3 procent (fra 15 til 14,8 mia. euro). Til sammenligning er Tysklands import på verdensplan faldet med 3,6 procent (fra 1365,8 til 1316,6 mia. euro) og med 4,5 procent (fra 719,5 til 686,8 mia. euro) blandt EU-medlemslandene.

 

Set i lyset af Tysklands samlede nedgang i import og eksport for 2024 er faldet i samhandlen med Danmark relativt moderat.

 

2024 udgør andet år i træk med faldende eksport for Tyskland, og der forventes yderligere tilbagegang i 2025.

I kategorier:

Leder du efter noget andet?

In our information centre you can find the latest events, news, downloads, videos, podcasts...

Gå til infohub