Logo for Dansk-Tysk Handelskammer

Den tyske økonomi står fortsat i stampe

  • News

Erhvervssituationen i Tyskland forbliver anspændt. Det viser den seneste konjunkturrundspørge fra DIHK, hvor over 23.000 virksomheder har vurderet deres nuværende situation og forventninger til den kommende tid. Der er ikke udsigt til forbedring, og DIHK forventer i år stagnation (0 procent) og til næste år en svag fremgang med en beskeden vækst på 0,7 procent.

IStock

Resultaterne er som følger:

 

  • 25 procent af virksomhederne vurderer deres nuværende forretninger positivt, mens 25 procent har en negativ vurdering. Det betyder, at den samlede erhvervssaldo ligger på nul og afspejler en stagnation i erhvervsklimaet. 
  • 15 procent af virksomhederne forventer bedre forretning i de kommende tolv måneder, mens 27 procent regner med en forværring.
  • De mest udbredte forretningsrisici er den indenlandske efterspørgsel, som 57 procent af virksomhederne angiver som en udfordring, efterfulgt af de erhvervspolitiske rammevilkår på 56 procent og de stigende arbejdskraftomkostninger, der ligeledes udgør 56 procent.  
  • Eksportudsigterne forbliver negative, især på baggrund af usikkerheden i den internationale handel og den faldende konkurrenceevne. 29 procent af virksomhederne forventer faldende eksport, mens kun 19 procent regner med en stigning. 
  • Investeringslysten i Tyskland forbliver tilbageholdende. 22 procent af virksomhederne planlægger at øge deres budgetter, mens 31 procent vil reducere deres investeringer. 
  • 11 procent planlægger at ansætte flere medarbejdere, mens 24 procent forventer et reducere medarbejderstaben. En forskel, der svarer til en saldo på minus 13 point, hvilket er det laveste niveau siden coronapandemien. 

 

DIHK vurderer, at den tyske økonomi fortsat befinder sig i en vanskelig situation. På trods af positive politiske initiativer og reformløfter er der endnu ingen mærkbare forbedringer for erhvervslivet. DIHK’s budskab er tydeligt: Tyskland har brug for konkret handling og bedre rammevilkår, hvis vækst og optimisme skal vende tilbage.

 

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 8.9.-2.10.2025. Du kan læse den fulde rapport på tysk eller engelsk på DIHK’s hjemmeside HER.

  • Andreas Wenzel

    Andreas Wenzel

    Bestyrelsesmedlem CEO, Dansk-Tysk Handelskammer

Leder du efter noget andet?

I vores informationscenter kan du finde de seneste nyheder, downloads, videoer, podcasts...

Gå til infohub