Logo for Dansk-Tysk Handelskammer

Ifo-indekset for erhvervsklimaet stiger igen

  • News

Stemningen er igen blevet bedre blandt de tyske virksomheder. Ifo’s erhvervsklimaindeks stiger fra 90,1 point i januar til 91,1 point i februar. Især forventningerne er forbedret. Modsat er den nuværende situation mindre gunstig. Den tyske økonomi arbejder sig gradvist ud af sin svage fase.

IFO

Fordelingen i de forskellige brancher lyder:
 

  • I industrien stiger indekset til det højeste niveau siden maj 2022. Mens virksomhederne vurderer deres nuværende situation noget dårligere som konsekvens af færre nye ordrer, stiger forventningerne til de kommende måneder.
  • I servicesektoren stiger indikatoren for femte gang i træk. Virksomhederne udtrykker større tilfredshed med den aktuelle situation. Derudover er tilliden til de kommende måneder støt stigende. Især i hotel- og restaurationsbranchen samt inden for turisme udvikler stemningen sig meget positivt.
  • Handelssektoren følger ligeledes den stigende tendens. Virksomhederne er mindre skeptiske og mere tilfredse med den nuværende situation. Engros- og detailhandlen lægger det foregående års indeksnedgang bag sig.
  • I byggeriet er indekset steget en smule. Virksomhederne er mere tilfredse med den nuværende situation, dog forholder de sig fortsat pessimistiske over for de kommende måneder.
     

Der har i den seneste tid været blandede signaler om økonomien. Ifo-Instituttet vurderer, at den tyske økonomi ikke undgår en mild recession. Bruttonationalproduktet skrumpede med 0,2 % i fjerde kvartal 2022. Hvis tilbagegangen fortsætter for andet kvartal i træk, taler økonomer om en teknisk recession, der især forventes at svække det private forbrug.

 

Du finder en detaljeret oversigt over de seneste resultater på ifo’s hjemmeside, også på engelsk.

Leder du efter noget andet?

In our information centre you can find the latest events, news, downloads, videos, podcasts...

Gå til infohub