Thereze Rasmussen Bonne
Rechtsanwältin, Of Counsel, kallan
+49 172 6124237 t.rasmussen-bonne(at)kallan-legal.deMen vidste du, at tysk ret også giver medarbejdere en ret til at arbejde? Derfor skal du som arbejdsgiver foretage og dokumentere en afvejning af medarbejderens og arbejdspladsens interesser, hvis du føler behov for at fritstille en medarbejder.
Er et godt samarbejde muligt efter opsigelse?
Når et arbejdsforhold bliver opsagt, kan der opstå tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at medarbejderen fortsætter sit arbejde i opsigelsesperioden. Man kan af forskellige grunde være usikker på, om et godt samarbejde fortsat er muligt. I en del tyske ansættelseskontrakter findes derfor en standardklausul om, at arbejdsgiver har ret til at fritstille medarbejderen i opsigelsesperioden - ligegyldigt om det er arbejdsgiver eller arbejdstager, der har opsagt arbejdsforholdet. Fritstilling betyder, at en medarbejder fritages for arbejdspligt, men forbliver ansat med fuld løn og øvrige ydelser.
Forbundsarbejdsretten fastholder ”ret til arbejde”, men tillader individuel vurdering
Forbundsarbejdsretten, Bundesarbeitsgericht, fastslog den 25. marts 2026 (5 AZR 108/25), at en sådan standardklausul er ugyldig. Retten begrundede dette med arbejdstagers ret til at arbejde. Alle arbejdstagere har nemlig en grundlovsbeskyttet ret til at udføre deres arbejde og bør have mulighed for at kunne gøre deres interesser gældende over for arbejdsgiveren.
Forbundsretten fastslog dog også, at en arbejdsgiver kan være berettiget til at fritstille en medarbejder for arbejdspligten, såfremt arbejdsgiverens ”væsentlige, beskyttelsesværdige interesser” i det konkrete tilfælde står i vejen for medarbejderens fortsatte arbejde. Dette kræver dog en individuel vurdering.
Rechtsanwältin, Of Counsel, kallan
+49 172 6124237 t.rasmussen-bonne(at)kallan-legal.de