Nyt om begrænsningen af onlinesalg

Den konkrete sag omhandlede en klage, som sportsartikelproducenten ASICS havde indgivet mod en afgørelse fra Bundeskartellamt. I sin afgørelse fastslog Bundeskartellamt efterfølgende, at ASICS havde handlet i strid med kartelforbuddet i henhold til artikel 101 i TEUF samt den tyske konkurrencelovs (GWB) § 1 ved at forbyde sine autoriserede sportsforhandlere at stille en grænseflade for prissammenlignings- maskiner til rådighed på nettet samt at anvende ASICS’ varemærke til kommercielle formål på tredjemands hjemmesider, f.eks. via Google AdWords.

Selv om Bundeskartellamt i denne sag hovedsageligt anså gruppefritagelsesforordningens anvendelsesområde for vertikale aftaler som værende åben, afviste myndigheden en fritagelse, da den vurderede begge regler som værende kernebegrænsninger i henhold til artikel 4, lit. C, i den vertikale GVO. Bundeskartellamt begrundede sin vurdering med, at forbuddet i hvert tilfælde gjaldt generelt - både for så vidt angik anvendelsen af ASICS’ varemærke og anvendelsen af prissøgemaskiner. Forbuddet var dermed ikke begrænset på en sådan måde, at det ikke kun havde til hensigt at sikre og forbedre distributionskvaliteten.   Bundeskartellamt lod i sin afgørelse stå åben, hvorvidt forbuddet mod at sælge ASICS løbesko via tredjemandsplatforme (som f.eks. eBay eller Amazon) også var i strid med kartelforbuddet.  

Denne afgørelse har stor betydning for både mærkevareproducenter og distributører, fordi mange producenter forbyder deres forhandlere at anvende prissammenligningssider, blandt andet for at beskytte deres mærker. For den videre udvikling af det mere generelle spørgsmål om, hvorvidt mærkeproducenter kan opstille online-distributionsbegræsninger for deres forhandlere, bør EU-Domstolens afgørelse i Coty-sagen (C-230/16) om cirka seks måneder dog have større betydning.

April 2017