Ny regnskabsordbog dansk-tysk og tysk-dansk

SKAT: Over 8700 opslagsord fra skat og regnskab. Med relevante lovtekster på begge sprog, et dansk og et tysk årsregnskab og eksemplariske oversættelser. Bogen er relevant for oversættere, advokater og jurister, offentlige kontorer og erhvervslivet og uddannelser.

På onlineforlaget www.bod.dk, books on demand, har Dr. Lars Eriksen fra Flensburg-Harrislee udgivet to praktiske ordbøger.
Praktisk anvendelighed står centralt. Opslagsordene har dansk/tysk genus og flertalsformer. Bøgerne indeholder en dansk-tysk synopse over bestemmelserne i Årsregnskabsloven hhv. Handelsgesetzbuch om årsrapport. Med eksemplarisk oversættelse af dansk og tysk lovtekst, et tysk og et dansk originalt årsregnskab med balance og resultatopgørelse samt noter og påtegnelser. Dækker det moderne sprog indenfor skat, bogføring, revision og årsopgørelse incl. IFRS samt det tyske eBanz. Desuden yderligere ordstof især fra e-government, elektronisk skatteligning og IT.
Relevante fagord fra dobbeltbeskatning og price-transfer er taget med. Ligeledes jura, bank, merkantilt sprog og kommunikation.

Links:
Ny regnskabsordbog Dansk-Tysk, 300 sider, hardcover
2017 København/Norderstedt


Ny regnskabsordbog Tysk-Dansk, 248 sider, hardcover
2017 København/Norderstedt

Dr. Lars Eriksen er tysk skatte- og erhvervsjurist og siden 2001 translatør for dansk-tysk, svensk-tysk, norsk-tysk ved OLG - Oberlandesgericht Schleswig. Han har mange års praktisk erfaring som oversætter og tolk for domstole og myndigheder, for advokater, revisorer og erhvervslivet, og er
autoriseret ved alle domstole og myndigheder i Tyskland og Danmark.


Revisionsfirmaet DANTAX i Flensborg har mere end 25 års erfaring med skatterådgivning af danske virksomheder og privatpersoner i Tyskland. Medarbejderne taler dansk og leverer en omfattende service, herunder skattemæssig, juridisk og driftsøkonomisk rådgivning, bogføring, lønafregning, årsregnskab, selvangivelser samt assistance ved skatterevision. Dantax er vores tyske partner for små og mellemstore virksomheder.