Erhvervsmediation – blot en hyggesnak?

ARBEJDSRET: Der findes mange situationer i erhvervslivet, især inden for ansættelsesforhold, der kan føre til konflikter. I Tyskland er stævningen en skik. Men en erhvervsmediation er ofte bedre rent økonomisk.

Denne form for tvistbilæggelse er især velegnet, når det drejer sig om personlige konflikter, som handler om mere end blot, at den ene part føler sig ufordelagtigt behandlet af den anden. En sådan konstellation findes ofte inden for ansættelsesforhold mellem chef og medarbejder, mellem ledelse og driftsråd eller mellem enkelte ansatte. Ved hjælp af erhvervsmediation kommer der ting frem, som skulle have været sagt for lang tid siden, og forløbet ledes af en person, der er uddannet til at håndtere sådanne situationer. På den måde finder parterne frem til løsninger, der før var utænkelige.

Derudover har erhvervsmediation en meget høj succesrate. Flere undersøgelser viser, at 70-90 procent af de gennemførte mediationsforløb er succesfulde.

Alligevel anses erhvervsmediation ofte flere steder for bare at være hyggesnak - helt med urette! Fordelene er nemlig åbenlyse: Ved hjælp af psykologisk tænkning samt en struktureret og kontrolleret samtale opnås gode ”win-win løsninger” og det endda med begrænset skriftlig korrespondance, hurtige resultater og fortrolighed.

Erhvervsmediation er dermed et fornuftigt værktøj til at løse interne og eksterne konflikter, der skåner ressourcer og nerver, og som i reglen resulterer i hurtige og tilfredsstillende løsninger. Også selv om det skulle vise sig, at der under mediationsforløbet serveres kaffe, er der stadig ikke tale om en hyggesnak.

Forfatteren af denne artikel arbejder både som advokat og som erhvervsmediator.

April 2017


Andersen Partners er et moderne advokatfirma, der leverer juridisk rådgivning af høj kvalitet inden for alle specialer. Andersen Partners har kontorer i Kolding, Odense, København, Hamborg og Flensborg og beskæftiger cirka 100 medarbejdere, hvoraf omkring 50 er jurister. Især har Andersen Partners store erfaringer med at løse opgaver af forskellig art for både tyske og danske klienter i danske-tyske retsforhold. For så vidt har Andersen Partners samlet sine juridiske og sproglige kompetencer i et tosproget team – German Desk, som beskæftiger både danske og tyske advokater. Således er en kompetent rådgivning uden sproglige barrierer sikret. Andersen Partners er vores partner i Hamborg med fokus på etablering, handels- og selskabsret, ansættelsesret og IP.