Videreberegning af omkostninger til kunden – moms?

Når man videreberegner omkostninger til en kunde, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvordan behandler man regningen momsmæssigt, når ydelsen er købt i udlandet?

En tysk advokat har købt oversættelsesydelser fra en virksomhed i udlandet. Denne ydelse og andre udlæg videreberegner advokaten til sin tyske klient med tysk moms.

Klienten stiller spørgsmålet: Hvorfor skal der betales tysk moms af ydelser købt i udlandet?

Oversættelse af et dokument er en ydelse. Når en tysk advokat køber en sådan ydelse hos en udenlandsk virksomhed, drejer det sig om en ydelse imod vederlag mellem den tyske advokat og oversættelsesvirksomheden. Det er § 3a i den tyske momslov, der afgør, i hvilket land momspligten er for den grænseoverskridende ydelse. Desuden er det afgørende, om ydelsen udføres til en privat- eller en afgiftspligtig person.

Ved B2C-ydelser er momspligten der, hvor sælgeren har sit etableringssted. Hvis det derimod drejer sig om en ydelse mellem to virksomheder, er momspligten der, hvor køberen driver sin virksomhed økonomisk. Der findes nogle undtagelser, der ikke har betydning i denne sammenhæng. Hvis den tyske advokat køber ydelsen i udlandet, er momspligten i Tyskland. Momsskyldneren er i denne situation køberen af ydelsen. I ydelsesforholdet mellem advokat og klienten skal alle omkostninger medregnes, medmindre det drejer sig om en "durchlaufender Posten-udlæg". Udlæg er omkostninger, som en virksomhed betaler for og i en anden persons navn. Disse omkostninger betales kun midlertidigt af virksomheden. Oversættelsesomkostningerne kan ikke betragtes som udlæg.

Alle omkostninger, som ikke kan betragtes som udlæg, skal videreberegnes til kunden med tysk moms. Det gælder selv om den købte ydelse har været omfattet af en momsfritagelse.

Et eksempel på momspligtige omkostninger er portoomkostninger (delvis momsfrit i Tyskland) og oversættelsesomkostninger, der skal videreberegnes. Advokaten skal derfor pålægge tysk moms på disse videreberegnede omkostninger.