Hvornår gælder konkurrenceklausulen ikke?

ANSÆTTELSESRET: Den tyske højesteret for arbejdsretssager (BAG) har fastslået, at arbejdstageren ikke er bundet af en konkurrenceklausul efter ansættelseskontraktens ophør. Det gælder i tilfælde af, at arbejdsgiveren ikke betaler vederlag i forbindelse med, at arbejdstageren påtager sig konkurrenceklausulen.

En konkurrenceklausul skal sørge for, at medarbejderen ikke direkte eller indirekte bliver konkurrent til arbejdsgiverens virksomhed. Under selve ansættelsesforholdet følger dette direkte af loven og behøver ikke særskilt aftale. Hvis dette imidlertid skal gælde i en periode efter kontraktens ophør, skal det aftales - som regel i ansættelseskontrakten.

En aftale om, at en konkurrenceklausul skal gælde efter kontraktens ophør, skal leve op til en række krav for at være gyldig. Der skal bl.a. betales et vederlag for den periode, hvor konkurrenceklausulen gælder. Vederlaget skal være aftalt til mindst 50 % af arbejdstagerens regelmæssige indkomst.

Den aktuelle dom fastslår nu, at arbejdstageren ikke er bundet af en konkurrenceklausul i tilfælde af, at arbejdsgiveren ikke betaler vederlaget (i tide). Inden fratrædelsen skal arbejdstageren dog fastsætte en rimelig frist for betaling.

Dette er blot en af faldgruberne i forbindelse med konkurrenceklausuler.

Overvejer du at ansætte en medarbejder med en konkurrenceklausul, eller er du ved at afskedige en medarbejder i Tyskland, som har en konkurrenceklausul i sin ansættelseskontrakt, så kontakt os gerne for en nærmere drøftelse.

April 2018


Andersen Partners er et moderne advokatfirma, der leverer juridisk rådgivning af høj kvalitet inden for alle specialer. Andersen Partners har kontorer i Kolding, Odense, København og Hamborg og beskæftiger cirka 100 medarbejdere, hvoraf omkring 40 er jurister. Især har Andersen Partners store erfaringer med at løse opgaver af forskellig art for både tyske og danske klienter i danske-tyske retsforhold. For så vidt har Andersen Partners samlet sine juridiske og sproglige kompetencer i et tosproget team – German Desk, som beskæftiger både danske og tyske advokater. Således er en kompetent rådgivning uden sproglige barrierer sikret. Andersen Partners er vores partner i Hamborg med fokus på etablering, handels- og selskabsret, ansættelsesret og IP.