El-Retur i Tyskland
EU´s såkaldte WEEE direktiv pålægger alle producenter og importører af el artikler og elektroniske produkter at sørge for registrering og indsamling efter endt brug.
Direktivet er også blevet omsat til tysk lov, der kaldes ElektroG (das Elektro- und Elektronikgerätegesetz).
Denne lov formulerer de vigtigste bestemmelser for produktansvar, returtagning og recycling af elektriske produkter.
Også udenlandske firmaer inkl. danske eksportfirmaer skal lade sig registrere og sørge for indsamling af deres egne produkter efter brug:
- Alle produkter skal mærkes med el-retur symbolet, helst med et registreringsnummer i en bjælke nederst.
- Alle produkter skal anmeldes hos det tyske selskab for el-retur: Stiftung Elektro-Altgeräte Register (EAR). Selskabet har denne adresse på internettet: www.stiftung-ear.de
- Producenten skal indgå kontrakt med et indsamlingsselskab og meddele, hvor mange tons man forventer at sende på markedet i løbet af kalenderåret.
- Producenten skal stille en insolvensgaranti, som regel gennem det tyske Bitkom eller ZVEI.
De tyske bestemmelser og krav er omfattende og medfører meget administration. Bestemmelserne er desuden ikke entydige og kræver ofte en nærmere forklaring.
Servicekontoret i Dansk-Tysk Handelskammer tilbyder:
- Kategorisering af el produkter
- Registrering hos det tyske EAR
- Kontrakt med et tysk indsamlingsselskab
- Oprettelse af insolvensgaranti
- Månedlig indberetning af mængder til EAR
- Afsluttende årsopgørelse




